Om os

Restaurant Gisseløre A/S ligger på Radiovej 2, Gisseløre Strand i Kalundborg. Vi har stor træterrasse med en fantastisk udsigt over Kalundborg Fjord og Asnæs. Der er store grønne områder hele vejen rundt om restauranten og let tilgang til stranden. Vi har gode parkeringsforhold lige udenfor vores hoveddør, og der er let tilgang for kørestole i restauranten. Der er hoteller i nærheden, som kan nås med en kortvarig køretur, samt vandrehjem i gåafstand.

Vores køkken er bygget på et solidt fundament af erfaring, engagement og gode råvarer. Vi bestræber os på at give den bedst mulige service og på at skræddersy hver enkelt arrangement, så det bliver præcist som ønsket. Har man ikke meget erfaring med at være vært, så er vi behjælpelige med rådgivning og vejledning.

Restaurant Gisseløre A/S råder over 3 forskellige lokaler.

”Salen” er vores primære selskabslokale og er bedst egnet for arrangementer omkring 40-60 couverter. Lokalet kan rumme op til 94 personer, alt efter bordopsætning. ”Salen” er placeret således at der er store vinduer vendt ud mod fjorden samt parkeringspladsen, og en dør giver adgang til vores terrasse. Akustikken er udarbejdet således at der er god gennemtrængende lyd ved taler og indslag. Der er let tilgang til toiletter samt handicaptoilet. ”Salen” kan slås sammen med ”Restauranten” ved arrangementer på 61 couverter og derover.

”Restauranten” er vores primære restaurationslokale og der er almindeligvis a la carte til frokost og aften her. Det er muligt ved mindre selskaber, på 12-20 couverter, at reservere en halvdel, som skærmes af med skærmvægge. Hele ”Restauranten” kan også reserveres såfremt at der gives særlig dispensation. ”Restauranten” er bedst egnet ved arrangementer på omkring 30-40 couverter. Lokalet kan rumme op til 74 couverter, alt efter bordopsætning. ”Restauranten” er placeret med store vinduer vendt ud mod fjorden, og tilgang til terrassen. Der er let tilgang til toiletter samt handicaptoilet.

”Private Room” var privatbolig tilknyttet til restauranten, men er blevet omdannet til selskabslokale. Lokalet befinder sig på restaurantens vest side, med egen indgang, stort vindue ud mod fjorden, samt mindre vinduer ud mod de grønne arealer. Lokalet er egnet til helt små og intime arrangementer og kan rumme op til 28 couverter. Der er et lille tilstødende lokale som kan anvendes efter ønske, samt en, for lokalet eksklusivt, træterrasse. Der er ligeledes garderobe og toiletter tilknyttet lokalet. ”Private Room” er, som det eneste lokale, ikke handicapvenligt.

Book et bord



    RESTAURANT GISSELØRE V/ JULIA KJÆRULFF

    Radiovej 2,
    4400 Kalundborg
    Telefon: + 45 59 51 07 45
    E-mail: post@restaurant-gisseloere.dk

    Man-tirs: Lukket
    Ons-søn: 12-21